Hvem er jegJeg er 54 år og jeg bor i Skødstrup.
Jeg har arbejdet med børn siden 1980 érne. Først som pædagogmedhjælper og sidenhen som pædagog og motorikvejleder.
Gennem min viden og mine erfaringer, kan jeg hjælpe dit barn til en bedre motorik, højere selvværd, øge dets sociale kompetencer, øge dit barns opmærksomhed, trivsel og udvikling generelt.
Jeg er uddannet motorikvejleder fra Vends motorik og natur skole i 2015 Jeg arbejdede efterfølgende i 3 år fuldtid som motorikvejleder i Aarhus kommune med børn i alderen 0-6 år. Siden har jeg arbejdet selvstændig som motorikvejleder. I 2008 tog jeg et modul på diplomuddannelsen i idræt og målgrupper og var efterfølgende ressourceperson i krop og bevægelse i Aarhus kommune, Nord.
2011 tog jeg et kursus i massage og i 2012 tog jeg et kursus i babymassage.
Ud over motorikvejleder er jeg også uddannet pædagog, akupunktør, zoneterapeut og nerverefleksolog. Du kan læse om mig her: www.bszone.dk
Siden 2019 har jeg haft et samarbejde med Jonna Jepsen, der er forfatter til en række bøger og som er specialist i følger af for tidlig fødsel. Hun arbejder ud fra et helhedsorienteret udviklingsperspektiv, hvor hun blandt andet inddrager motorikvejledere.
Det kan du bruge mig til:
-
Jeg tilbyder motoriske afklaringer af enkelte børn der er motorisk udfordret, eller på anden måde er udfordret i livet, herunder socialt, kognitivt og sprogligt – se under Forældre
-
Jeg holder oplæg for forældre og personale i daginstitutioner, personale på skole, i sundhedplejen og i mødregrupper. – se under Forældre, Institution og Mødregrupper
-
Jeg holder oplæg for aldersgrupper der har sin gang på lokalcentre og som ønsker at vedligeholde kroppen og ønsker at nedsætte risikoen for faldulykker. Ring og hør nærmere.
-
Jeg kommer ud i daginstitutionerne hvor jeg udarbejder motoriske tiltag til børn med udgangspunkt i sanserne og inspirerer personalet til sansemotoriske tiltag i hverdagen – se under Institution
-
Jeg inspirerer forældre i mødregrupper til, hvordan de kommer godt i gang med at stimulere deres barn tidligt og kontinuerligt – se under Mødregrupper
|
|
Hvorfor interessere sig for sansemotorikHvert tredje barn har i dag problemer med motorikken. Undersøgelser viser, at vores sanser er af fundamental betydning for vores trivsel og udvikling. Sansemotorik styrker barnets motorik og dets koordinering af kroppen, det kan ”vække” barnet eller ”dæmpe” barnet (hjernens vågenhed). Sansemotorik har betydning for musklernes tonus som er med til at sikre en god kvalitet af vores brug af kroppen, det øger barnets selvværd, styrker dets sociale relationer og kompetencer, øger koncentrationen, forbedrer barnets kognitive kompetencer, forbedrer søvnen - hvilket tilsammen giver en forbedret livskvalitet.
Hvad er sansemotorik
Sansemotorik foregår på hjernestammeniveau. Det består at tre primære sanser. Sansemotorik er med til at integrere vores medfødte udviklingsreflekser og er med til at sikre en god grundmotorik samt er fundamentet for vores færdigheder, hvis sanserne stimuleres tilstrækkeligt.
Det er sanserne, jeg tager udgangspunkt i, når jeg arbejder med motorik. De tre primære sanser er:
-
Labyrintsansen - også kaldet vestibulærsansen (vores tolerance for at få hovedet ud af lod)
-
Følesansen – også kaldet taktilsansen (vores tolerance for at blive berørt eller røre ved noget)
-
Muskel-ledsansen – også kaldet kinestesisansen (afbalanceret spænding og afspænding af vores muskler alt efter behov samt muskelstyrken og brug af kroppen)
|
|
ReferencerMotorisk afklaring:
“Bente bruger både sin faglighed som motorikvejleder og sin faglighed som pædagog, og man mærker, at hun som pædagog har haft mange børn i hænderne og har samarbejdet med mange forældre. Det betyder, at Bente har blik for, at træningen skal være realistisk for såvel barn som forældre, når den skal nås i en travl hverdag, og at hun har mange konkrete ideer til, hvordan man kan gribe træningen an, sådan den også bliver en leg.”
Dreng 7 år
Motorisk afklaring: "Bente har i samarbejde med børnehaven haft et forløb med vores dreng i tiden omkring hans fire-års fødselsdag. Før forløbet var der en række ting, der var svære for ham; han brugte stadig ble, virkede klodset (væltede fx tit koppen eller brugte meget energi på simple ting som fx at komme op på en skammel) og sakkede ofte bagud, når han var på gå-ture med børnehaven. Bente fangede hurtigt, hvor vi med fordel kunne sætte ind med øvelser og massage, og her få måneder efter er der sket rigtig meget. Han har fået nemmere ved stort set alt, hvad der før var udfordrende for ham, har smidt bleen og er blevet en mere glad dreng, der trives bedre både i børnehaven og hjemme." Dreng 4 år
Motorisk afklaring: ”Før vi startede hos Bente, ville vuggestuen sende ham til psykolog, da han havde sproglige og sociale vanskeligheder og havde en lav koncentration. Det er ikke aktuelt mere. Vi har fået et helt andet barn, han kommer nu og putter med os, hvilket han ikke gjorde før. Hans sproglige udvikling er eksploderet og hans koncentration og opmærksomhed er højnet og socialt fungerer han nu. det er fantastisk”. Dreng 2 år |
|